Vi var på vej ud til Dragør for at hente en hund. Det var et kæmpe kuld med 10 hvalpe. Jeg glædede mig ekstremt meget til at få en hund, og jeg havde været nervøs/spændt den seneste måned på, at vi skulle hente en lille hundehvalp. Hver dag før den 2. juli gik jeg rundt og spekulerede på, hvilken hund vi skulle vælge og hvor meget jeg ville lege med den, ud og gå tur med den, og ikke mindst være sammen med den.
Jeg havde bare lovet mine forældre en ting, før vi fik den. Jeg havde lovet, at jeg ville gå tur med den ofte.
Jeg havde to kaniner i forvejen og det var to drenge, så derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville have en hun-hund, så jeg gik straks over til mine forældre og spurgte dem om vi ikke kunne få en pige, det havde de det helt fint med. Navnet gik jeg stadig rundt og spekulerede over. Det var sådan noget man bare havde oppe i hovedet hele tiden lige meget hvor man gik henne. En dag før vi skulle hente hende, havde jeg været henne ved dyrehandleren for at købe et kødben og et pibedyr. Hele dyrehandleren havde lugten af hundeting, og jeg var spændt og lidt nervøs. Jeg kunne lige se hende for mig, store bløde ører, hendes søde øjne og store bløde pels.
Det er gratis at oprette en konto