Det glade barn

Det var første gang i lang tid. Min far havde inviteret folk ind i huset. Bedstemor var her. De var glade. Mor var glad, og bedstemor var glad. Glad. Det egentlig sjovt. Hvordan man føler glæde. Man fremkalder glæde forskelligt i mennesker. Det er ikke tit folk kommer ind i vores hus. Jeg er også glad. Jeg var nede på stranden i dag, for at samle muslinger. Det gør mig glad. Der var noget omkring min far. Han så ikke glad ud. Han plejer ellers at være smilende. Min far arbejder meget. Det plejer at gøre ham glad, når han arbejder. Jeg kan se, at han stadig har halm på skoende. Han var ude på marken i længe i dag. Han arbejder over når han har meget at tænke på. Han siger det plejer at gøre ham glad. Men han ser ikke spor glad ud. Han kom lige fra marken af. Min far arbejder hårdt, for at tjene penge til os. Min mor kan ikke gøre så meget. Hun kan knap lægge tøj ind i vaskemaskinen. Det er ikke fordi hun ikke gider. Hun vil jo gerne. Rigtig gerne. Jeg kigger på min far, mens de andre gæster snakker henne i hjørnet. Min far står der også. Han kigger ned i jorden. Han ser helt tom ud i ansigtet. ”Så spiser vi” råber min mor meget gammelt. Næsten som om, at hun havde en tusse i halsen. Folk sætter sig til rette ved bordet. Min mor kom gående ud af køkkenet, med sin rollator. Min far venter med at sætte sig, til alle har sat sig. Han sætter sig ved enden af bordet. Jeg sætter mig på den anden side, hvor Jeg altid sidder. Jeg har en blød pude på mit sæde. Mor åbner vinduet. Gardinet blæser. Der kommer en dejlig kold brise flyvende gennem stuen. Jeg giver mig selv et kort overblik over gæsterne. De har alle et smil på læben. At se smilet og glæden strømmer ud fra andre. Det gør mig glad. Min far spørger om jeg kan hente øllerne ude bagved. Jeg siger selvfølgelig ja. ”Tak min dreng”, siger min far og kigger mig i øjnene. Jeg går ud bagved gennem alt rodet. jeg får øje på en rød kasse øl henne i hjørnet. Jeg tog 6 øl med ind igen. Jeg sætter 3 øl ved den ene ende af bordet, hvor min far sidder, og 2 ved den anden ende. Han kigger på øllene. Hans mundvig trækker sig en smule opad. Min far plejer ellers ikke at drikke. Mor kommer ind med noget tilbehør til maden. Hun har lavet min fars livret. Jeg kigger over på min far. Han ser ikke imponeret ud. Brun sovs og kartofler er hans livret. Jeg spørger min sidemand om han kan sende de syltede agurker ned til min far, for at give ham et smil på læben. Der kommer igen en brise ind fra vinduet. Brisen blæser min fars serviet ned på gulvet. Han sukker for sig selv og går ud i køkkenet. Hvor skal han hen? Jeg trækker min stol forsigtigt tilbage, så den ikke knirker. Jeg går ud i køkkenet. Min far er her ikke. Jeg får øje på et hvidt brev henne på et bord i laden. Brevene plejer ikke at lægge her. Næsten som om brevet skulle skjules. På brevet står min fars navn. Jeg mærker på den. Der er ikke papir i den, tværtimod mærkes det som et lille reagensglas. Min nysgerrighed kan ikke styre sig, og jeg køre forsigtigt min ene finger hen af åbningen på brevet. Da jeg får brevet åbent, stikker jeg hånden ned for at mærke hvad der er i brevet. Jeg har den pludselig i hånden, men ved ikke hvad det er. Der ligger også et brev i det. Jeg læser for mig selv: Hej Billy Vestergård. Din varer er nu ankommet, og vi håber du vil give os en melding på din service. Vi håber dig det bedste og ønsker for dig, at du bliver testet negativ for hjertekræft. Jeg får kuldegysninger hele vejen ned ad ryggen. Jeg ser min far henne i hjørnet. Han kigger dybt på mig, med vand i øjnene.