Social mobilitet er et debatteret emne, som ofte bliver brugt i samfundsmæssige- og politiske sammenhænge. Specielt ift. hvor god eller dårlig den er i den danske velfærdsstat. Men hvad er social mobilitet? Når man snakker social mobilitet, kan man ikke komme uden om social arv. Social mobilitet er muligheden for at stige i sociale klasser, mens social arv er de værdier, normer og handlemåder, individet har fået hovedsageligt fra dets primære socialisering men også fra den sekundære- og dobbeltsocialisering. Dertil kan man koble begrebet habitus til, som er de bevidste og ubevidste erfaringer, man gør sig igennem livet. I denne opgave vil der blive kigget nærmere på social arv og social mobilitet i Danmark med specielt henblik på uddannelse.
Bilag C1 beskæftiger sig med mønsterbryder ift. feltet uddannelse. Uddannelse har en helt central rolle ift. den sociale arv. Den bruges nemlig i høj grad som et udtryk for, om man er mønsterbryder eller ej, eller om man fortsætter den negative eller positive social arv. I Bilag C1 kommer flere påstande til udtryk specielt angående den ufaglærte del af befolkningen. Eksperten Martin D. Munk beretter om, at den positive udvikling fra 90’erne vedrørende et stigende antal mønsterbrydere i forhold til at tage en uddannelse var blevet bremset i begyndelsen af 00’erne. Hertil fortæller han, at niveauet for antallet af mønsterbrydere fra starten af 00’erne har ligget på samme niveau. Hvis man kigger på bilag C2 figur 1, bekræfter den netop denne påstand om, at færre individer bryder den negative sociale arv i forhold til uddannelse. Den viser, at i løbet af 90’erne og frem til omkring 2003-2004 har cirka 60% af de 25 årige med ufaglærte forældre fuldført mindst en uddannelse. Fra 2004 sker der dog et skred, hvor grafen begynder at aftage. Dette gør den helt indtil 2014, hvor den ender med, at cirka halvdelen af de 25 årige med ufaglærte forældre fuldfører mindst en uddannelse. Der sker derfor et tab på 10 procentpoint. Dette tab forløber sig over en kort periode på cirka 10 år, og er derfor et relativt stort tab, da det svarer til, at der blandt unge med ufaglærte forældre er en 1/6 mindre som fuldfører en uddannelse.
Det er gratis at oprette en konto