Jeg er så bange. Jeg ved ikke hvad der skal ske. De kalder det bare bryllupsnatten. Mere ved jeg ikke. Jeg har snakket lidt med mine veninder, men meget får vi piger ikke at vide. Nogle gange ville det være lidt nemmere hvis man måtte vide hvad der skulle ske. Jeg har hørt at brudesengen er gået i arv. Det gør mig tryk. Så ved jeg at min mor også har ligget her og været bange. Men hun er kommet ud på den anden side. Jeg vil komme til at savne min mor, som har hjulpet mig så godt gennem livet.
Kære dagbog1. juni 1892
Nu er det sket. Jeg har været i seng med min mand, men mere ved jeg ikke hvad der er sket. Det føltes mærkeligt og jeg har det ubehageligt med at jeg ikke kan kontrollere hvad der sker. Jeg tror aldrig jeg kommer til at føle mig velkommen sammen med Riber. Men jeg ser på det positive; jeg får nogle flere penge ud af det. Jeg har min fine dyrebare kjole, som jeg aldrig ville have råd til uden ham. Men lige gyldig hvad kan jeg ikke komme væk fra hans skib, Orion. Så jeg må holde ud og finde mig i tingene. Sådan er det som pige nu om stunder.
Det er gratis at oprette en konto