Retorik

Med retoriske virkemidler kommer man igennem med et budskab og sit argument. Når flertallet synes at man har det bedste argument, er man rigtig godt stillet. Man har fået sit budskab igennem og man er blevet hørt og flertallet er enig i det man siger. Man har den talekunst til at overbevise flertallet om, at dét argument man kommer med er det rigtige. Det er altid vigtigt inden man skal holde en tale, at gøre sig det klart hvordan man vil påvirke modtageren. Der findes tre genrer under retorik. Den informerende genrer hvor man får en information igennem, som folk kan forstå. Den argumenterende genrer der påvirker modtageren og som også er den, politikkerne bruger når de holder taler. Til sidst er der den underholdende genrer, der skal få folk til at grine og have det sjovt, men samtidig skal dét der bliver sagt også være noget som folk vil huske. Det kan være rigtig godt at blande de forskellige genrer. F. eks kan man blande den informerende med den underholdende, det vil få folk til at vågne mere op og lytte efter. Det er dog vigtigt at man kan skelne mellem de tre genrer og ved hvornår de er bedst passende. Hvis det er en ren information der skal igennem til modtageren, skal man ikke bruge den underholdene genre også. F. eks i TV avisen ville det ikke være passende at lave sjov med en nyhed, der skulle være meget konkret og bare informere modtageren, om hvad der er sket. Som i Ulla Dahlerups tale på Dansk Folkepartis landsmøde, som er blevet optrykt i Politiken den 23 september 2003, starter hun med at sige tak for invitationen. Hun starter med at takke og vise at hun er taknemlig for, at få lov til at tale. Allerede dér har hun vundet nogle af modtagernes opmærksomhed. Hun snakker meget "nede på jorden" til at starte med. Hun virker meget troværdig og afslappet ved situationen. Hun argumenterer for noget der er sket, samtidig med at