Det velkendte term ”Eskimo” er plastret på ispapir landet over og har været det i omtrent 100 år. Det ”nostalgiske” is-navn har inden for den seneste tid skabt en debat omhandlende fabrikanternes umoralske anvendelse af termen. Burde fabrikanter have lov til at fastholde det gængse navn for den firkantede chokoladeovertrukne vaniljeis, et navn, magthavere i sin tid har pålagt et folkeslag, som hverken kan, eller vil, identificere sig med navnet og opkalde deres is efter dette?
Faktummet, at magthavere har pålagt det grønlandske folkeslag navnet ”eskimoer”, er først og fremmest det, som kan præge de indfødte grønlændere. Ifølge professor emeritus Lawrence Kaplan, tidligere leder af Alaska Native Language Center foretrækker grønlændere navnet ”inuit”, da de finder det uacceptabelt og uidentificerbart at blive pålagt et eksonym dannet af magthavere, altså et kolonisatornavn. Dette synspunkt går igen i den grønlandske Josef Tarrak’s digt, hvor han sammenligner betegnelsen ”eskimo” med begrebet ”perker”. Tarrak mener, at begrebet er nedladende og undertrykkende for indfødte grønlændere, som ham selv. Man kunne forestille sig, at dette er en generel holdning hos indfødte, da de ikke ønsker at pålægges et navn, som datidens magthavere anvendte, og som tilmed forbindes med en ubehagelig historisk tid for den grønlandske befolkning. Det vil sige, at det folkefærd, som føler sig nedværdiget, i dette tilfælde grønlænderne, burde være de, som har den fremstående stemme i denne sag, og altså ikke danskere som er utilfredse med, at skulle vinke farvel til det velkendte navn på den populære Kæmpe Eskimo.
Det er gratis at oprette en konto