Relationen mellem forældre og deres børn er en af de mest betydningsfulde i livet. Selvom et barn får en masse oplevelser og hændelser igennem livet, som kan have både positiv og negativ indflydelse på barnets udvikling, så er de første 2 år helt afgørende. Barnet bliver født som et socialt væsen og det ligger i barnets gener, at være knyttet til en omsorgsperson. Et lille barn er uselvstændigt, og kan ikke klare sig uden en omsorgsperson. Hvis der har været et trygt tilknytningsforhold mellem forældre og barnet i de to første år, så har det en positiv indflydelse på deres forhold senere hen. Michael Kvium har lavet et maleri, som er en god illustration på, at hvis forældre trækker barnet i hver sin retning, så kan barnet ende med at føle identitetsløshed og magtesløshed. Maleriet bliver uddybet senere hen. Tilknytningsforholdet bliver i den gang testet, når barnet kommer i ”trodsalder”, ”pubertet” eller ”løsrivelsesfasen”. Her kan opleves frustrationer og skuffelse fra begge sider. Novellen ”Latter” sætter spot på vanskelighederne ved barneopdragelse og udfordringerne som følger med, ved at have et barn i teenagealderen.
Novellen ”Latter” handler om Andreas’ igangværende udvikling fra barn til voksen. Han er en 13. årige dreng, som er midt i en fysisk og mental udvikling. Han befinder sig derfor et sted mellem at være barn og voksen. Andreas har et behov for at vise han er blevet ældre, og derfor vil han meget gerne hjælpe til. Vi ser blandt andet Andreas tage ansvar, da vi hører:” Henter du lige teen, Andreas” spurgte faderen så, og op sprang drengen”. Det fortæller os at han meget gerne vil vise, at han er blevet mere moden, og gerne vil hjælpe til. Der er også flere steder i novellen hvor vi kan opleve, at Andreas stadigvæk har en del barnlige sider og træk. Vi hører f.eks:”Men det vil han ikke, ikke endnu, tingene har sin tid, og så kommer også han til at grine, men skjuler det bag en ikke alt for overbevisende vred mine”. Han forsøger at forblive vred, selvom han faktisk er blevet god igen. Det er en meget barnlig opførelse, og viser med alt tydlighed, at Andreas ligger i et grænseområde mellem barn og voksen. Moderen har det samtidig meget svært ved, at Andreas er ved at blive voksen. Der er en del tegn på, at moren har svært ved, at Andreas er blevet teenager, samt hun prøver at fornægte det. Godt eksempel er: ”Husker ham på gymnastiktøjet, og sidder længe hos ham om aftenen, når han er faldet i søvn”. Eksemplet viser os, at hun er ked af, at Andreas er ved at blive stor. Det virker lidt som om, at hun har svært ved at klippe navlestrengen. Hun virker også meget frustreret og fortvivlet over, at Andreas ved at blive mere uafhængig. Det hører vi f.eks. I citatet: ”Hun bliver så gal på ham. Hun må styre sig, for ikke at tage fat i ham og ruske ham, bore neglene ind i hans tynde, langagtige arme, skrige ham i ansigtet, for at fjerne udtryk”. Det er et fantastisk eksempel på den fortvivlelse/frustration man kan føle, når ens barn er i teenagealderen.
Det er gratis at oprette en konto