Der står jeg helt alene. Helt fredeligt og med lukkede øjne og kigger ud over horisonten. Jeg kan mærke hvordan vandet strejfer mine fødder, hvordan vesterhavsvinden suser i mit hår og krop. Jeg mærker hvordan jeg bliver renset for alt skidt og ondt. Hvordan vinden og vandet på en eller anden måde skiller min krop og sjæl i to. Jeg ved ikke hvor mine tanker og bekymringer ryger hen. Men når vinden søger ind, mellem mine næsebor og let adskilte læber, bliver det trukket ud af mig. Renset, efter hver gang føler jeg mig renere.
Så der står jeg med lukkede øjne, ansigtet udover horisonten og bare mærker hvordan jeg tager imod alle naturens kræfter. Nyder øjeblikket, og lader naturen overtage min krop.
”Jas” kommer Anne råbende og puffer til mig. Jeg åbner øjnene mens jeg klodset dumper et bare skridt ud i vandet. Hvis mine øjne kunne skrige, havde de gjort det. Lyset rammer dem, som en hammer. Jeg mister synet i et øjeblik. Jeg blev forskrækket og bange. ”Hvad er det du står og tænker på?” spørger hun. Jeg når ikke af svare, før hun spørger mig, om jeg skal med hende i vandet.
Det er gratis at oprette en konto