Frygten fangede mig i et enkelt åndedræt, skulle det virkelig slutte her? Jeg havde set frem til denne dag i evigheder, men det hele var så virkeligt – for virkeligt. Det var jo meningen, at det skulle være min redning og ikke min frygt! Hvad var der galt med mig? Jeg skulle jo bare tage kniven, som jeg havde gjort så mange gange før. Et enkelt snit, og alting ville blive forandret for altid. Men kniven føltes fremmed, som om den ikke længere hørte til i mine hænder, men jeg knugede fast om den. Jeg spejlede mig i knivens blanke overflade, men pigen jeg så var ikke længere mig. Det der skulle have været så simpelt, var pludseligt blevet så kompliceret. Jeg lod kniven falde til jorden, sammen med mine tårer. Mens jeg skreg ind i mørket, i håbet om, at finde svaret på hvor jeg nu skulle hen.
Det hele var så uforståeligt og uden mening, jeg ville jo ikke dø? Men der var intet tilbage at leve for. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig, som når man plukker bladene af en blomst – ”han elsker mig, han elsker mig ikke”, i stedet lød det bare ” skal, skal ikke”. Men blomstens blade var uendelige og mit svar eksisterede ikke.
Det er gratis at oprette en konto