Bromerede flammehæmmere er en kemisk forbindelse, som kom frem i 1978, hvor de erstattede PCB som brandhæmmere. Det anvendes for netop at øge brandsikkerheden i en lang række produkter, hovedsageligt forbrugerelektronik, såsom computere og fjernsyn men også i plastikdele (Hvor de kan udgøre mellem 5 og 30% af plastmaterialet) og i diverse tekstiler. Der er endda tilfælde med tekstiler, hvor de brandhæmmende stoffer er direkte nødvendige, som f.eks. i brandmandstøj, og andet arbejdstøj for at sikre, at tekstilerne ikke brænder.
Ser man overordnet på stoffet, så findes der ca. 70 forskellige stoffer hvoraf ca. 40 af dem, har stor udbredelse. De forskellige bromerede flammehæmmere, der alle produceres uden for Danmark, er bygget af forskellige stoffer, og indeholder bl.a. bisphenol A, men fælles for dem er, at de alle indeholder stoffet brom. Det er netop brom (Br, grundstof nr. 35), der er med til at hæmme brandudviklingen.
Nyere forskning tyder på, at bromerede flammehæmmere findes stort set overalt, og de har en række uheldige konsekvenser. Bromerede flammehæmmere mistænkes nemlig for at være hormonforstyrrende, og være årsag til bl.a. fosterskader, kræft, og visse af stofferne ophobes også i miljøet.
Stoffets kemiske struktur
Der findes mange forskellige bromerede flammehæmmere, som hver er forskelligt opbygget i deres struktur. Bromerede flammehæmmere er en gruppe på ca. 70 forskellige stoffer, derfor tager vi kun at gennemgår nogle af de mest anvendte og udbredte. De fleste består af to benzenringe som er bundet sammen på flere forskellige måder, med brom tilknyttet til benzenringene. I dag er det hovedsageligt tetrabromobisphenol A (TBBPA), polybromerede diphenylethere (PBDE) hvor vi kigger nærmere på decabromo diphenylether (Deca-BDE) og hexabromo cyklododecane (HBCDD).
Det er gratis at oprette en konto