Det overvågede samfund

Nu er der larm på gaden igen det er en flok unge drenge der er oppe at toppes. Der er ikke gået mere end 10 min, og nu er politiet her allerede og de unge er blevet stoppet. Det er ca. et halvt år siden vi fik de nye kameraer op, de siger i nyhederne at vold og butikstyveri er faldet med op til 50 % og det er jeg glad for efter min lillebror blev stukket ned i byen. Det var et par uger før de fik de nye kameraer, så de har ikke fundet dem som gjorde det. Men havde det været i dag havde de nok ikke kommet meget længere end rundt om hjørnet så havde politiet været der. Min lillebror klarede det og har det fint i dag, men han skal stadig leve med den frygtelige oplevelse han fik den nat. Jeg har også lige læst i nyhederne om en lille pige der blev redet i en svømmehal fordi de havde et kamera under vandet som satte en alarm i gang når der var en der ikke bevægede sig på bunden. Og på den måde kunne livredderne få hende op før hun druknede.

Det er blevet fredag aften og to af mine venner og jeg er i byen. Vi kan se alle kameraerne som holder øje med de oplyste gader hvor mennesker strømmer forbi døgnets fireogtyve timer. Man kan se de bevæger sig og zoomer ind på folks ansigter. Jeg har hørt at nå kamrene har set ens ansigt så kan de genkende det i noget tid. Efter nogle timer på en bar beslutter vi os for at tage hjem. Vi får mast os ud gennem de mange mennesker, og er nu klar til at gå hjem. Men jeg kommer i tanke om at jeg ikke fik min jakke med ud inde fra baren og jeg siger til de andre, de bare kan vente det vil kun tag 2 minutter. Jeg gik hen til garderoben og ventede. Det var da utroligt at hun kunne ignorere mig så meget, damen ved garderoben. Hun stod og snakkede i mobil og gad ikke komme selv om jeg kaldte på hende flere gange. Jeg kunne se hun godt var klar over jeg stod og skulle bruge hende, men hun gad bare ikke. Efter mindst fem minutter kom hun endelig over til mig og jeg gav hende min lille orange seddel men nummeret BJ24. Jeg går ned af trappen mens jeg tager min jakke på, men når jeg kommer ned på gaden er mine venner ikke lige til at se. Jeg prøver at ringe op men den bliver ikke taget. Jeg går ned af den vej jeg ved vi skulle have været, men kommer ikke langt før jeg finder dem. De er ikke alene, de står sammen med to andre fyre som jeg ikke kender. Jeg går der ned, men så lige pludselig slår den ene af de to drenge ud og rammer min ene ven på hovedet. Nu bliver der slået og sparket fra alle sider, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, men beslutter mig for at prøve at stoppe det, men finder hurtigt ud af at det ikke var smart efter adskillige slag og spark.