Novellen ”Muldskud” er skrevet i 1989, af Henrik Pontoppidan. Det foregår i perioden det moderne gennembrud, som var fra 1871 til 1890. I det moderne gennembrud begyndte forfattere at skrive flere realistiske tekster, heraf kommer også realismen. Disse realistiske strømninger afspejles i Muldskud, og oprøret mod det glansbillede, som Romantikken havde skabt, som også George Brandes er kendt for. Novellen ”Muldskud” handler nemlig både om forskellen mellem rig og fattig, og hvordan det ikke er muligt at vende det blinde øje til de problemer, der findes.
Novellen starter detaljeret med en beskrivelse af en usædvanlig flot ejendom, med en tilhørende paradis-lignende have. Et ældre ægtepar boede på denne smukke ejendom, sammen med deres tjenestefolk, deres lille fede hund og en hundredårig gammel grøn papegøje. Ægteparret har aldrig fået børn, hvilket de heller ikke ønsker, da de mener, børn også giver sorger. De ønsker ingen bekymringer. Det tyder på at gennem novellen har tanken om børn strejfet dem. Deres lille fede hund har nemlig sit helt egent sovekabinet, og sover på sin røde fløjlspude. Derudover fortælles der også at papegøjen har lært at sige ”Papa” og ”Mama”, hver gang parret viser sig. Det lyder som om, de måske godt i virkeligheden kunne tænke sig nogle børn, men det er et tabu at snakke om og et brud på deres stolthed.
Det er gratis at oprette en konto