Analyse af Suzanne Brøggers 'Fra kernefamilie, til kernevåben'

Moderne kærlighed på Tinder gør det nemt at finde en partner. Langt sværere er det, at få et parforhold til at fungere. I dag er skilsmisseraten så høj som nogensinde. Coronaepidemien fik også mange til at stille spørgsmålstegn ved deres familie, nu man pludselig var fanget 24 timer hjemme under samme tag. I 1973 kørte ligestillingsdebatten også på livet løs, som i dag hvor vi diskuterer metoo, om piger må have mavebluser på i skole. I 1973 diskuterede man emner som parforhold og ægteskab blandt datidens rødstrømper, en feministisk bevægelse fra 1970’erne.

Suzanne Brøgger er en dansk forfatter, der i 1973 udgav bogen “Fri os fra kærligheden”, en essaysamling, hvori essayet “Fra kernefamilie, til kernevåben” optræder. Det er den tekst som bliver analyseret i denne opgave. Et essay er en tekst, hvor afsender reflekterer over et emne og få modtageren til også at reflektere over emnet. Den holdning, eller den hovedpåstand, Suzanne Brøgger har i dette essay, er, at kernefamilien ødelægger ægteskabet og kernefamilien, som hun undersøger ud fra personlige erfaringer og almene betragtninger. Hovedpåstanden i essayet, er at kernefamilien er en hæmsko for det moderne individ i kernefamilien. Belægget for denne hovedpåstand fremfører Suzanne Brøgger ved at tage fat på sine personlige erfaringer, statistik og ekspertudtalelser. Hendes personlige erfaringer oplister hun i indledningen, hvor hun har tilbragt sin barndom i en ulykkelig familie og alt hun har kendt til er ulykkelige familier fra hendes forældre, forældres venner og venners familier. Hjemmelen i påstanden er i bund og grund at man ikke kan have en lykkelig familie hvis man aldrig har været i lykkelig familie eller kendt til en, for den sags skyld. Suzanne Brøgger opbygger noget etos ud fra hendes egne erfaringer, det giver hende et hvis grundlag og skrive ud fra som giver os følelsen af at vi kan tro på hendes udsagn omkring kernefamilie. Hun skriver også om hvordan ægteskab kan blive til et isoleret forhold. Hvor at parret kun ses med person som begge parter kan lide, dette kan gøre at par og/eller familie bliver ulykkelig. Suzanne Brøgger har en statistik skrevet, “sociologerne fortæller os, at vi i 40-års alderen her i landet kun har gennemsnitligt 1½ ven tilbage, som man virkelig kan kalde ven.” ud fra dette citat kan vi danne en parallel mellem Suzanne Brøggers opfattelse og parret som lever isoleret og hvad der sker med det sociale liv når man kommer op i alderen. Som viser os at ens venner også skal være ægtefællens venner. Hvis man skal besøge et menneske som er kommet til at leve i dette tosomhedsforhold, så bliver man nødt til at besøge begge parter, medmindre andet er aftalt på forhånd.