Samfundskritik i Det Moderne Gennembrud: 'Muldskud'

Det moderne gennembrud var en periode, hvor der for alvor blev taget en samfundskritisk drejning inden for litteraturens verden. Der blev sat krav til, at litteraturen skulle gøre op mod romantikkens glansbillede af verden, og belyse de mange problematikker, der dengang befandt sig i samfundet. Det moderne gennembrud skete altså som en reaktion på romantikken, da mange forfattere som Henrik Pontoppidan mente, at romantikken forskønnede alt. Pontoppidan var en af de største forfattere inden for det moderne gennembruds tid han beskæftigede sig især med kontrasten mellem klasserne i samfundet. Dette fokuserer novellen fra 1888 "Muldskud" skrevet af Henrik Pontoppidan på, hvor man følger et velhavende ægtepar, der lever isoleret i idyl og lykke, men bliver udsat for en traumatisk oplevelse, der vender deres liv på hovedet. Novellen skildrer kontrasten mellem livet hos de velhavende og de lavtstående i samfundet i en periode, hvor der netop begyndte at blive stillet spørgsmålstegn, ved uretfærdigheden blandt rettighederne.

Novellen "Muldskud" skrevet af Pontoppidan, handler om et ældre ægtepar, der lever helt sorgløst og isoleret i en smuk villa, næsen et halvt slot med en have som et jordisk paradis. De er rige og har ingen børn de har kun en hund, en papegøje og et par ældre tjenestefolk. Det eneste de ønskede sig var, at de en skønne dag vil følges ad til Guds rige og indtil den tid forvandle huset og haven til et paradis, hvor de kan leve lykkeligt sammen i fred væk fra al verdens larm. Men en yndig sommermorgen ramte en tragedie ægteparret. Ægtemanden stod på verandaen og nød det milde morgenlys, da havekarlen kom og meddelte en ubehagelig nyhed. En middel aldrende vagabond, der dagen forinden havde tigget ved deres gitterport, havde hængt sig i et træ ved ægteparrets yndlingssted "det japanesiske lysthus" (s. 2, ll. 11). Glansbilledet blev brudt. Ægteparret turde ikke længere færdes i haven, da den udsultede stakkel spøgede i parrets have. Ægteparret besluttede sig for at rejse bort for ikke at skulle se stedet igen.