Analyse af Lotte Kirkebys novelle 'Lus'

LusNovellen ”Lus” er skrevet af den danske forfatter Lotte Kirkeby. Den er en del af novellesamlingen”Jubilæum” fra 2016. Novellen skildrer en nutid og en realitet, som vi mennesker befinder os i.Familierelationer er ikke altid lige konfliktløse, og at se sit barn vokse op og begynde at mistekontrol over det menneske, som man har set tage de første skridt og sige de første ord, kan væreubeskriveligt svært. Følelsen af at miste, og følelsen af at man ikke er i stand til at give slip skildresi ”Lus”, hvor morens manglende erkendelse af, at hendes datter er ved at blive voksen, ender med atskabe en så stor afstand til hendes datter, at sammenhængskraften i deres lille kernefamilie går iopløsning. I novellen optræder en jeg-fortæller som er eksplicit. Fortælleren er en kvinde, som selv medvirker ihandlingen, og det er samtidig også kun på hende, at der er anlagt en indre synsvinkel. Et eksempelpå dette er: ”De begyndte af råbe, allerede inden hun var kommet ud af bilen. De fortalte, at dehavde lavet gaver, og at de havde savnet hende. Hun havde også savnet dem, sagde hun, men nu varhun sulten, efter rugbrød, og jeg blev glad for, at jeg havde lavet frokosten klar, inden vi kørte” (l.52-55, s. 5). Eksemplet viser, at synsvinklen i novellen er kombineret, idet der både benyttes enindre synsvinkel på kvinden og en ydre synsvinkel på selve handlingen. Læseren kenderudelukkende jeg-personens tanker og følelser, mens novellens øvrige personer ses fra en ydresynsvinkel, og læseren får kun det at vide, som fortælleren selv ser. Læseren er derfor nødt til selvat tolke situationen, og forholde sig forholdsvis kritisk til jeg-personens tanker og følelser, idet jeg-personens syn på handlingen i dette tilfælde er afvigende fra novellens øvrige personers. Novellen starter in medias res, idet læseren kastes direkte ind i handlingen med sætningen: ”Vihentede hende på stationen, og det var Per, der fik øje på hende først” (l. 1, s. 1). Historien erskrevet i datid, og fungerer derfor som ét langt flashback, som skildrer en foregående begivenhed,hvor datteren kommer hjem. Novellen har en kronologisk opbygning, idet handlingen fortælles iden rækkefølge, som den er forgået i. Undervejs inddrages der samtidig flashbacks fra datterensbarndom, som giver læseren mulighed for at følge med i den udvikling, som datteren gennemgikunder sin opvækst. Der kan derfor argumenteres for, at forfatteren har brugt en parallelopbygning,idet der både fortælles kronologisk opbygget handling om datterens hjemkomst, samtidig med, atder fortælles en kronologisk opbygget fortælling om datterens opvækst og personlig udvikling