Monarki og republik: Styresystemer og historiske eksempler

I et monarki, er der kun en person, monarken der bestemmer. Lederen, altså monarken er enten en konge eller dronning.

Hvis monarken har ubegrænset magt, så kaldes det absolutisme eller enevældig monarki. Absolutisme/enevælde var styreformen i Danmark fra 1660-1849. I den enevældige styreform ligger al magten hos den absolutistiske monark.

Enevælden var under afvikling i perioden 1847-1848, men styreformen blev hovedsageligt først afskaffet d. 5. juni, 1849 ved at Junigrundloven blev vedtaget (det var Frederik d. 7. der skrev under). Med Junigrundloven blev statens magt delt i tre: den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Junigrundloven i 1849 indførte at mænd over 30 år med egen husstand, der var ustraffede, økonomisk uafhængige og mentalt stabile måtte stemme. (i alt 15% af befolkningen).

I 1915 blev denne lov dog ændret, pga. nu var det også tilladt for kvinder at stemme.

Monarkens magt kan dog også være begrænset af landets forfatning, dvs. Grundloven. Dette kaldes et konstitutionelt monarki.

Idag har vi et konstitutionelt monarki i Danmark, dvs. at dronningen ikke har reel magt til at træffe beslutninger.

Republik:

En republik styres ligesom i et monarki af én person. Men i en republik vælges statsoverhoved for en bestemt periode. Typisk kaldes lederen af en republik præsidenten. F.eks. er USA en republik med Donald Trump som præsident.