Analyse af Charlotte Weitzes novelle 'Lupus'

Når man forelsker sig, udløser det ubeskrivelige følelser, der bobler inde i maven. Forelskelse er som en blomst, der springer ud på ny hver dag. Den er som en rose, der forvandler sig smukkere og smukkere, for hvert øjeblik der passerer. Man skulle tro at bære titlen som et ’par’ ville forstærke båndet mellem to forelskede, men ofte ses stik det modsatte. Hverdagen bliver alt for kliché og kommunikationen bliver mere og mere ensartet og overfladisk. Tit sker det, at lidenskaben begynder at falme, og konflikter og andre problematikker sniger sig frem. Hvis disse konflikter ikke tages hånd om, kan det ende ud i vissent parforhold, hvor der kun er plads til rester af det man engang kaldte kærlighed. Netop dette er et fænomen, der indgår i novellen ’Lupus’ af Charlotte Weitze, hvor et almindeligt parforhold udvikler sig til et hav af tomhed og skjulte følelser, der bliver fejet til side.

I novellen er hovedpersonen Tanjas største drøm at få et barn. Ønsket om at bære titlen som ’mor’ spiller en central rolle i hendes liv, og hun tænker på sit barn i alt hvad hun foretager sig. Selv når hun skal flytte ind sammen med Søren, forestiller hun sig hvilke omgivelser hendes kommende barn skal vokse op i.