Analyse af Dorthe Nors' 'Mor, Mormor og moster Ellen'

Novellen ”Mor, Mormor og moster Ellen” er en novelle af Dorthe Nors og stammer fra

novellesamlingen ”kantslag” der blev publiceret i 2008. Den handler om et monstrøst

kvindemenneske, der kaster skygger hen over et par generationer med sin utidige opførsel.

Det første vi læser i novellen er ” Han kan sagtens selv huske mormor” (s.1 linje 1) det er

in medias res, som er et af hovedtrækkene ved noveller. Novellen fortælles med et barns

synsvinkel og vi hører om barnets familie, med en alvidende fortæller. Der er flere

eksempler på, at fortælleren er alvidende, et af dem er ”Men det, som virkelig nagede

moster Ellen var bagefter, da postbuddet var kørt, og morfar var gået ud til kaninerne. Så

havde mormor fået det der udtryk i ansigtet. ” Novellen er inddelt i afsnit, som ikke helt er i

kronologisk rækkefølge, der er nemlig en masse flashbacks. Dette kan ses, da der både er

kombineret- og vekslende synsvinkler og, at der bevæges ubesværet i tid og rum.

Novellen slutter af med en åben slutning, som også er et af kendetegnene ved noveller ”så

var hun død, lagt i kisten, begravet, og han havde faet pakket det meste ned, men ikke det