I det senmoderne samfund, er klimapolitikken blevet mere fremhævet i politik. Både nationalt og internationalt, bliver debatten diskuteret på kryds og tværs af politikerne i folketinget, og til klimatopmøder blandt formænd for alle verdenens lande. I Danmark har de forskellige partier, nogle klimamål omkring hvornår man vil reducere Co2 udledningen med en hvis procentdel. I den klimapolitiske debat, er mange lande nødt til at arbejde sammen, for hele ”projektet” kan nå de mål der bliver stillet, til klimakonferencerne. Det kan være svært at få alle nationer med, på en fælles løsning til problemet, hvilket er en kæmpe ulempe, for de mål der bliver sat. Det er vigtig langt de fleste, store som små, nationer arbejder sammen.
I opgaven, er der 6 forskellige figurer. På figur 1, vises de største danske partiers klimamål i fremtiden, dette fortæller os om hvilke mål partierne har for, klimapolitikken i fremtiden. Figur 2 viser hvor vigtigt klimakrisen er, for hhv. partierne, mænd, kvinder og aldersgrupper, det indikerer hvordan hhv. befolkningsgrupper og køn vurderer klimakrisens vigtighed. Figur 3 viser hvilke politikområder der er vigtigst ifht. hvordan man stemmer til det kommende folketingsvalg, dette viser igen hvad den gruppe af befolkningen mener er vigtigst. Figur 4 viser fordelingen af, udladelse af drivhusgasser fordelt på lande og nationer i 2015, hvilken kan betyde hvilke nationer som skal lave de største ændringer ifht. gasudledning. Tabel 1 viser hvilke politiske emner der har fået flest borgerforslag (i procentvis andele) i maj 2019. Tabel 2 viser udviklingen i demonstrationer fra 2006-2020 i indekstal.
Det er gratis at oprette en konto