I dette forsøg undersøges reaktionshastigheden for enzymet spytamylase under påvirkning af forskellige faktorer.
Teori:
Stivelse er et kulhydrat opbygget af flere hundrede glukosemolekyler i lange kæder, og det udgør langt størstedelen af kulhydraterne i vores kost. Der er altså tale om et polymér bestående af monoméret glukose. Amylase er et enzym som kan spalte stivelse til maltose, som blot består af to glukosemolekyler. Se enzym-reaktionen i nedenstående figur. I fordøjelsessystemet starter spaltningen af stivelse allerede i munden, hvor spytkirtlerne udskiller spyt-amylase. Øverst i tyndtarmen tilføres endvidere bugspytamylase fra bugspytkirtlen. Til sidst spaltes maltose også, hvorefter glukose kan optages i blodet. I forsøget benyttes spyt-amylase og evt. industrielt fremstillet amylase (AMG 300) til at nedbryde stivelse.
Nedbrydning af amylose med enzymet amylase:
I dette forsøg påvises spaltningen af stivelse via et farveskift. Det sker ved at tilføre jod-jod-kalium (JJK), som binder til stivelsesmolekylerne og farver dem mørkt blå. Når stivelsen bliver nedbrudt til mindre enheder (eksempelvis maltose), slipper jodatomerne, og væskens blålige skær forsvinder. Se figur nedenfor. I stedet bliver væsken gennemsigtig/svagt farvet pga. de frigjorte jod-ioner. Det er dette farveskift og hastigheden heraf, som bruges som udtryk for amylase-aktiviteten og dermed spaltningen af stivelse. Billederne nedenfor viser de to farver og hvordan jod binder til stivelsesmolekylerne.
Det er gratis at oprette en konto