Når angst for nogle virker så udefinerbart og ude af proportioner, kan det være umuligt at forstå for et individ der ikke præges af angst. Angsten er en følelse alle bærer rundt på, men langt fra noget alle lægger mærke til. Flere og flere bliver diagnosticeret med angst som en psykisk lidelse, og en af de meget kendte angsttyper er panikangst. Panikangst kan være meget svært at forstå, men alligevel har Per Lygte indkapslet essensen, af den magtesløshed angst medfører i sit digt ”Det hvide blod får vinger” fra sin digtsamling ”Tomhed” skrevet i 2012.
”Angsten der kvæler”
”ser, lugter, smager, adskillelse og mørke” er to citater der beskriver den altoverskyggende følelse som angst skaber, hvor man fysisk kan mærke panikken i sin krop og psykisk føler sig tom, alene og handlingslammet.
Hvordan kan angsten føles så ensom, når så mange rammes af det?
Allerede i titlen introduceres læseren for følelsen af angst. Forfatteren benytter sig af en besjæling, ved at beskrive hvordan blodet fryser til is, så man lammes, samtidig med at du har mistet kontrollen og din krop arbejder i højeste beredskab. Hvor nogle digte er opbygget med vers, strofer og rim, som organiserer og skaber orden, abonnerer forfatteren i stedet på knækprosaens virkemidler, der fremhæver angstens kaostilstande. En anden metode forfatteren også har brugt til at fastholde følelsen af angst, er et visuelt udtryk hvor der benyttes uorganiseret linjeskift og megen tomrum i layoutet. Det giver en oplevelse af at befinde sig i vakuum.
Det er gratis at oprette en konto