Jeppe Hansen, Frederik Füsterling og Gustav Sømod 1.z Afleveringsdato: 3/2-2018
Rapport om vands hårdhed
Formål
Formålet med rapporten er, at bestemme den totale hårdhed af ikke-kogt vand og kogt vand, og se om der er en forskel på hårdheden i de henholdsvis to prøver.
Teori
Vands hårdhed Kalk (magnesium) og kridt (calcium) findes overalt i grundvandet i Danmark. Indholdet af magnesium og calcium i grundvandet skyldes primært tilførsel af disse ioner til grundvandet pga. udvaskning af kalken i jordlagene over grundvandsmagasinet. Vands hårdhed er et udtryk for indholdet af magnesium (Ca2+) og calcium (Mg2+), men man snakker oftest af koncentrationen af magnesium i vandet, fordi det findes i stort overskud. Magnesium og calcium har den funktion at de reagerer med sæbe, og er derfor mindre egnet til vask og rengøring, da vandets koncentration af magnesium- og calcium-ioner, reagerer med sæbe og andre rengøringsmidler. Det betyder, at jo større hårdhedsgrad, jo mere sæbe og rengøringsmiddel, skal der bruges. Men man kan også sige at sæbens vaskeeffekt, er hvor stor mulighed, sæben har for at danne skum. Hvis sæben ikke danner skum, bliver tøjet ikke rent. En af de største årsager til, at vand ikke danner skum er magnesium. magnesium-ionerne reagerer nemlig med sæben. Vands totale hårdhed bestemmes af calcium- og magnesiumindholdet. Et stort indhold giver hårdt vand et lille indhold giver blødt vand. Hårdheden opgives i °dH (tyske grader hårdhed). Kalk i vand ved opvarmning Calcium og magnesium bestemmer vandets hårdhed som sagt. Vands hårdhed bliver betegnet som den totale hårdhed, men ikke alt hårheden bliver i vandet. Man snakker nemlig om den forbigående- og den blivende hårdhed: Total hårdhed = forbigående hårdhed + blivende hårdhed Den forbigående hårdhed kan bringes ud af vandet ved opvarmning, således at den del calcium og magnesium, der er bundet til bicarbonat, udfældes som calciumcarbonat (kedelsten):
Det er gratis at oprette en konto