Alle skal have lov til at tage telefonen med i skole og til timerne, så længe det ikke forstyrre alle andre. Det mener jeg i hvert fald. Det er ens eget ansvar at følge med i undervisningen, og hvis man prioriterer at sidde med sin telefon i stedet for, kan det jo kun gå ud over en selv. Jeg synes personligt at min telefon kan hjælpe, hvis jeg er stresset eller nogle gange har det mentalt dårligt. Den kan hjælpe med at tænke på noget andet og blive lidt afledt.
Problemet ved denne ide ville være, at når den ene tager telefonen frem, vil sidemakkeren måske gøre det samme, og til sidst sidder alle med deres telefoner, for ikke at føle sig udenfor det elektroniske fællesskab. Men selvom det er svært ikke at tage telefonen frem, når alle andre gør, så må man lige tænke sig om, og spørge sig selv om man vil sidde uden telefonen, og være med i undervisningen, eller om man vil sidde med telefonen og ikke få noget ud af timen. Selvom man kan bruge telefonen i timen, vil der stadig være nogle tidspunkter hvor det er uhensigtsmæssigt at bruge sin telefon, fx i gruppearbejde. Eleverne må lære at bruge telefonen fornuftigt, og den bedste måde at gøre det på, er ved at lade dem have telefonen, så de selv kan finde deres egen måde at balancere det på. De lærer det ikke hvis man bare tager telefonen fra starten af. Man kan jo heller ikke sige til en overvægtig person at den eneste måde at tabe sig på, er ved ikke at spise.
Det er gratis at oprette en konto