Formålet med forsøget er at bestemme saltindholdet i havvand ved en fældningstitrering.
Teori
Metoden er indirekte, da saltindholdet bestemmes ud fra chloridindholdet.
Analysen, som indeholder Cl-, tilsættes 2,7-dichlorflourescein (gul opløsning). Når analysen der-næst
tilsættes sølvioner, Ag+, fældes der AgCl (hvidt bundfald), indtil alle chloridioner i analysen er bundet i AgCl
(ækvivalenspunktet).
Ag+ (aq) + Cl- (aq) ? AgCl (s)
I forsøget tilsættes der 2,7-dichlorflourescein som er en indikator, derefter tilsættes AgNO3(sølvnitrat),
hvor sølvionerne binder sig til cloridionerne og der dannes AgCI som kan ses som hvidt bundfald. Der
tilsættes sølvnitrat indtil alle chloridioner er bundet i AgCI. Når alle chloridionerne er bundet i AgCl er man
nået ækvivalenspunktet. Hvis man tilsætter flere sølvioner efter ækvivalenspunktet er opnået, vil Ag+ og
2,7-dichlorflourescein danne en lyserød forbindelse som bliver til Sølv(I)-2,7-dichlorflouresceinat, og vi vil
derfor være i stand til at se at ækvivalenspunktet er indtruffet.
For at bestemme saltindholdet skal der bruges titrering. Titrering betyder bestemmelse af et stofs
koncentration dvs. dens stofmængde i en opløsning. Titrering fungerer ved hjælp af en indikator, som
skifter farver, når indholdet af en væske ændres.
Forskellige typer af titrering:
Man deler titreringer i syre-base-titreringer og fældningstitreringer afhængigt af dens kemiske reaktion.
Men ækvivalenspunkt kan bestemmes på forskellige måder; farveændring, pH-ændring, dannelse af et
Det er gratis at oprette en konto