Alle celler har et anderledes miljø inden i cellerne i forhold til miljøet udenfor. Celler regulerer deres
sammensætning af forskellige stoffer ved at regulere stoftransporten gennem membranen. Denne øvelse
handler om osmose, som er en af de fire membrantransportprocesser. Friskplukkede blomster er stive pga.
af deres saftspænding, dvs. at de enkelte celler i planten er udspændt med væske. Glemmer man at sætte
blomsterne i vand, mister de deres saftspænding og bliver slatne, fordi væsken fordamper fra planterne. At
planterne normalt kan holde en vis saftspænding, skyldes at vandet tilbageholdes i plantecellerne pga.
cellernes såkaldte osmotiske tryk. Dette gælder for alle celler, også kartoffelceller. Kartoffelceller
indeholder meget stivelse. Ligesom andre celler indeholder de også mange andre store molekyler og salte
samt en del vand. Men hvis koncentrationen af salt eller store molekyler uden for cellerne er højere end
indeni, vil der ske en nettotransport af vand ud af cellerne. Man kan nærmest kalde det et osmotisk sug,
idet den høje koncentration af salt eller store molekyler trækker vand ud af cellerne. Hvis omvendt
koncentrationen af salt eller store molekyler er lav uden for cellerne i forhold til indeni, vil vand trækkes ind
i cellerne.
Formål
I øvelsen undersøges kartoflers reaktion på at blive placeret i forskellige koncentrationer af saltvand.
Det er gratis at oprette en konto