Det var nærmest som om, jeg sad fast i kviksand. Mørket omringede mig, og jo længere tid der gik, jo
dybere sank jeg ned. Jeg k under corona-nedlukningen et voldsomt akneudbrud, der havde ødelagt
min selvtillid, samt k mit ansigt til at ligne en pepperoni-pizza. Alle pigerne i min klasse havde
babyblød hud, og jeg følte mig ækel. De negative tanker overtog mit sind, og dannede en mørk dis, der
blev mere kraftfuld for hver dag der gik. Jeg blev nødt til at nde på noget, der kunne få mig til at holde
hovedet oppe. Hvordan gøre jeg så det? Hvordan undslipper man kviksand?
Noget jeg gjorde, var at forsøge at have en positiv tankegang. Jeg har rent drikkevand. Jeg har mad. Jeg
har en god familie. Det lyder måske pishamrende dumt, eller alt for simpelt til at virke, men den gav
mig en følelse af taknemmelighed. Jeg er så priviligeret, og var alligevel optaget af noget så ligegyldigt
som, hvordan jeg så ud. Jeg indså, at al den hjerne-energi jeg brugte på at hade mig selv, kunne jeg bruge
på noget andet, og tankerne falmede langsomt. Den største ulempe ved denne metode er nemlig, at det
tager lang tid for den at virke. De positive tanker sidder kun fast efter konstante gentagelser og
Det er gratis at oprette en konto