[NAVN A] befandt sig på fanøfærgen tirsdag d. 4. april 2023, hvor hun var øjenvidne til tragedien, i dag har hun sat ord på sine følelser
Allerede inden jeg nåede færgen havde jeg en dårlig smag i munden. Noget i mig sagde, at jeg ikke skulle tage den her færge og at jeg skulle vente til senere. Men da billetten var bestilt og jeg var på vej ombord, kunne jeg lige så godt bare tage med. Mine tasker var tunge og jeg var dødtræt. Det eneste jeg tænkte på var min bløde seng derhjemme.
Musikken i mine øre var høj og det var svært ikke at nynne med til melodien. Øverst på dækket sad jeg afslappet på en bænk og nød udsigten af det smukke vand, som glimrede i solen. Jeg kunne se ned til alle
Ukendt fotograf (foto TV SYD)
bilerne som holdt nederst i færgen. Bilerne var fyldt op med mennesker både gamle og unge. Nogle sad i bilen andre nød udsigten af det smukke vand ligesom jeg.
Løbende kom en ung dame ud på dækket af færgen. Langsomt tog jeg mine høretelefoner ud. Jeg var iagttaget af kvinden, hendes lange lysebrune hår blafrede i vinden. Hendes bukser var sorte og hendes trøje var grå. Det store smil på hendes ansigt fik mig til at smile. Jeg rejste mig op for at gå ned til hende, da en kraftig vind fik mig med et sæt til at falde ned på jorden. Jeg lå på jorden i få sekunder før jeg kom op igen. Blæsten var hård og det var svært at komme op. Men da jeg var oppe var kvinden ude af syne. Søgende kiggede jeg rundt, men hun var helt væk.
Det er gratis at oprette en konto