Patricia ReffeltHvidebækskolen, 8klasse, 25/11 - 2011Forladt 5.
Hvem ved hvor hun er nu?
Bølgerne skyllede ind over den kedelige og grå sandstrand. Varmen var så småt ved at forlade stranden. Der var ingen at se på stranden. Ingen var ude og lufte sin hund, ingen gik en aften tur langs vandkanten og ingen børn løb rundt og hyggede sig, som de havde gjort for blot et par timer siden. Det eneste der var at se var den forladte strand, hvor vandet stille skyllede ind i mellem gruset og så ud igen. Der var helt stille, man kunne en gang imellem svagt høre en måge. Stranden var øde. I hvert fald næsten.
Helt henne ved vandkanten var der en stor sten. Folk der boede i husene ned til stranden, mødtes ved denne sten om sommeren et par gange om ugen, for at grille og hygge sig sammen. Der blev spist, grinet, snakket og tændt bål, indtil solen gik ned og alle gik ind. Senere var folk sommetider ude og nyde den stjernefyldte himmel ved den store sten. Men hvorfor var denne sensommeraften så anderledes? Hvorfor var der ingen mennesker at se nu?
Det eneste der var at se var en dukke, der lå på den store sten ved vandkantet, den var lagt på et stort, blødt, lyserødt håndklæde. Dukken havde ikke noget tøj på, end det sædvanlige undertøj som der er syet fast på dem. Nogen kunne måske tro at den var blevet lagt der, fordi ejeren ikke var langt væk? Men hvor var personen, den lille pige som havde lagt den der? Hun havde været der. Det var helt sikkert. Men hvad der var sket med hende nu, det havde ingen set.
Det er gratis at oprette en konto