1 / 3 sider - klik for at bladre

Uddannelsesvalg og arbejdsmarked: unges gymnasievalg

Det er gratis at oprette en konto

Uddannelsesvalg og arbejdsmarked: unges gymnasievalg er en samfundsfag-opgave til 1.g el. lign.. Fylder 3 sider (1.110 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 6. januar 2017.

Denne opgave undersøger unges uddannelsesvalg i Danmark, især tendensen til at vælge gymnasiale uddannelser frem for erhvervsuddannelser. Den redegør for de potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser af denne udvikling, herunder mangel på faglært arbejdskraft. Opgaven anvender Toulmins argumentationsmodel til at analysere argumenter for at overveje erhvervsuddannelser.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af unges uddannelsesvalg og konsekvenser for arbejdsmarkedet. Anvender Toulmins argumentationsmodel og refererer til eksperter.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • arbejdsløshed
  • arbejdsmarked
  • erhvervsuddannelser
  • gymnasieuddannelse
  • samfundsøkonomi
  • toulmins argumentationsmodel
  • uddannelsesvalg
  • ungdom

a) Problemstillingen er at flere og flere unge vælger en videregående gymnasial uddannelse, i stedet for f.eks. at vælge en erhvervsuddannelse. Om 10 år skønner man, at der vil være så stort et overtal af unge der lige knap og nap gennemfører en gymnasial uddannelse, at der ikke vil være arbejdspladser nok til dem. Dermed vil flere og flere med en gymnasial uddannelse blive arbejdsløse, hvorimod vi vil mangle arbejdskraft i det sekundere erhverv.

b)

Hypotese:

I de seneste 25 år har der været en nogenlunde lighed mellem arbejdsstyrken og de beskæftigede, men nu vil konsekvensen af at flere og flere unge vælger en gymnasial uddannelse komme. Man skønner at der om ca. 10 år vil stå 100.00 unge med deres studenterhuer i hånden, men uden et job.

-Figur 1.

Når vi kigger på figur 1, kan vi altså se at Dansk Metal formoder, at der i løbet af de næste 10 år vil blive ved med at være flere og flere unge der vælger gymnasiet, altså vil arbejdsstyrken stige, men også færre og færre vil blive beskæftigede, da der ikke er nok jobs til alle.

Den afhængige variable (Y-aksen) er antallet af unge med en studentereksamen og den uafhængige variable (X-aksen) er årstallene. Ved aflæsning af figur 1, kan vi se, at gennem de sidste 25 år er antallet af unge med en studentereksamen steget med ca. 150.000 (fra ca. 100.000-ca. 250.000), altså er antallet over fordoblet. Det tror jeg b.la. skyldes, at mange unge i alderen 15-16 år, ikke er klar til at tage stilling til hvad de gerne vil med deres liv, når de går ud af folkeskolen, og ved at vælge gymnasiet ”køber” de sig selv 3 år mere til at finde ud af det. Dette siger Jens Peter Thomsen, forsker i uddannelsessociologi på Københavnsuniversitet også, »Når du er i den alder, er det nemmere at vælge gymnasiet, hvor du så har tre år til at tænke dig om i forhold til, hvad du vil med resten af dit liv. Du kan også altid vælge om i forhold til senere at tage en erhvervsuddannelse, mens erhvervsuddannelsen alt andet lige er mere fastlåst end gymnasiet. Her vælger du et fagområde, og så begynder du på et hovedforløb, så på den måde kan erhvervsuddannelserne virke skræmmende.«

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver