På Balkonen

Så var det endelig blevet tid. Tid til at vi skulle af sted mod "de varme lande". Vi havde bestilt den rejse mere end et år i forvejen, så alt var så forberedt som det kunne være. Jeg skulle bare lige overkomme min flyskræk. Det var nok det, jeg var allermest bange for. Efter al den terror der har været på det sidste. Vi skulle til Thailand, så det var ikke nogen helt kort flyve tur. Flyveturen var meget lang og anstrengende, når man ikke er vant til at flyve overhovedet. Bare strækningen fra Stockholm til Paris, hvor vi skulle mellemlande, syntes jeg var hård. Og der var vi ikke engang halvvejs. Men da vi endelig kom frem til den fredelige lille Thailandske by, som lå lige ud til havet, blev mit ellers lidt dårlige og transportsyge humør, helt fantastisk positivt. Det hus vi havde lejet, så endnu bedre ud end det gjorde på billederne vi havde set af det. Vi var en større gruppe på omkring 20, men jeg kendte kun 5-6 stykker i forvejen. Men det var da spændende at møde og lære de andre bedre at kende, som dagene skred frem. Vi havde også en guide med på turen, så vi kunne komme ud og opleve en masse, uden selv at skulle tænke for meget, over hvor vi skulle tage hen, og hvordan vi kunne kommer dertil. Han talte heldigvis også svensk, så vi kunne forstå ham. Vi havde alle aftalt at medbringe et tørklæde med de danske farver, som vi skulle have på, så vi ikke så let blev væk fra hinanden. En af dagene var vi ude og se Thailands hovedstad. Det var en rigtig spændende by. Ellers gik det meste af tiden bare med at se, småting i byerne omkring den by vi boede i, og så ellers bare solbade dagen lang. Vi var der i december, så det var rigtig varmt i forhold til hjemme i Danmark. Juleaften skulle vi også holde dernede. Så dagene op til juleaften fik jeg til at gå med at lede efter julegave til min veninde Nicole. Nicole var den person på rejsen jeg kendte bedst. Det var nemlig nogle af hendes venner som havde fået den rejse til os. Så dem jeg kendte der var med på turen, var primært Nicoles venner. Men jeg skulle finde en gave til Nicole, for det fik jeg ikke gjort inden vi tog af sted fra Sverige. Heldigvis fandt jeg lillejuleaften, en lille bitte butik i en af byerne nær vores. Derinde købte jeg en fin halskæde som hun blev rigtig glad for. Det tror jeg i hvert fald hun gjorde. Guiden havde planlagt en tur for os, hvor vi skulle gå langs kysten, op til en smuk gammel by. Jeg kan ikke huske hvad den hed, for det var noget på thailandsk. Men smuk var den i hvert fald. Byen var fyldt med glade og søde mennesker. De fleste var meget fattige, men de var meget hjælpsomme og venlige. En af de lokale fortalte os noget om en gammel balkon et sted i byen. Det var lidt svært at forstå hvad han sagde, for hans engelsk var ikke godt. Men han sagde noget med at oppe fra balkonen kunne man se hele byen, og se langt ud over det smukke hav. Så vi lod ham følge os hen til huset med balkonen. Det viste sig at det var et kæmpe hus som mindst må havde været 35 meter højt. Og helt oppe ved taget var en stor balkon. Den så ud som om man kunne se en masse deroppe fra, så vi skyndte os alle sammen derop. Manden der havde fortalt os om balkonen, havde helt ret. Deroppefra kunne man se hele byen. Det var helt utrolig smukt. Vi fik en masse stole derop, og sad ellers bare og nød den friske brise og den fantastiske udsigt. Men den gode stemning og det høje humør blev hurtigt trampet ned igen. På det tidspunkt vidste vi ikke