“Hvordan blev danerne kristne?” - En kildekritisk analyse
Problemstillingen “Hvordan blev danerne kristne?” kan belyses ved at analysere tre forskellige kilder: Widukinds beretning, Adam af Bremens fremstilling og Sigebert af Gembloux’ version. Kilder giver hver især forskellige perspektiver på kristningen af danerne, men er også præget af religiøse og politiske interesser.
Den første kilde, Widukinds beretning (tekst 54), vil bruge denne kilde som en beretning, da han er en samtidig kilde fra slutningen af 900-tallet. Widukind var en tysk munk og historiker, og han fortæller historien om biskoppen Poppo, der ved en jernbyrd beviste kristendommens sandhed, da han bar glødende jern uden at tage skade af det, han “fremviste så sin hånd, der var uskadt”. Ifølge Widukind overbeviste dette mirakel kong Harald Blåtand om at blive kristen og han påbød sine borgere at gøre det samme.
Widukinds fremstilling er lidt problematisk, fordi den indeholder overnaturlige elementer, der er svære at acceptere som historisk faktuelle. Historien om den uskadte hånd virker som en religiøs myte fremfor en pålidelig beskrivelse af rigtige begivenheder. Som en katolsk munk havde Widukind tendens til at have en tydelig interesse i at fremstille kristendommens sejr som guddommelig og nødvendig. Det, at han var i live samtidig med begivenhederne, gør dog hans tekst mere troværdig, da han muligvis kunne have haft adgang til øjenvidner eller førstehåndsberetninger.
Det er gratis at oprette en konto