Tobias ville ikke se på pilene. De flintrede gennem luften, før de
huggede sig ind i den bløde dartskive på endevæggen i garagen.
Plaf.
Han sad på en klapstol og kiggede væk, mens han trak
hænderne længere og længere op i sweaterens ærmer.
"Skal du altid være så pylret, når du kommer lige fra din mor,"sagde hans far og lagde en hånd på hans skulder. "Kom nu og vær lidt med i stedet for det pyller."
"Han er vel ikke bange for det, Erik?" sagde Bo.
"Jo," mumlede Tobias.
"Nej, du er da ej," sagde hans far og rakte ham en pil. "Du
behøver ikke pive over et sølle spil dart."
"Det er sgu ikke farligt," sagde Bo, vuggede med kroppen og sigtede lidt, før han kastede.
Det var Bos garage, de sad i. Han arbejdede i det samme
asfaltfirma som hans far. De var i gang med at lappe hullerne i den store vej. Endeløse dage i rabatten.
Tobias klemte læberne sammen for ikke at komme til at sige flere af de lyde, der havde fået dem til at grine så højt og så længe.
"Tag dig nu lidt sammen."
Tobias' fars stemme var blød i det hårde.
"Hører du?"
Det er gratis at oprette en konto