Mine forældre, hvad skal jeg med dem? Hvorfor er de her? Men når jeg spørger dem hvorfor får jeg altid det samme svar ” vi er her for at forme dig så du kan begå dig i samfundet” og hvad så det kan jeg vel godt selv klare.
I starten af mit liv, helt tilbage til da jeg blev født, var de nogle jeg så op til med store og forundrende øjne, dengang var de mine helt store forbilleder, men nu hvor jeg er blevet ældre føler jeg på en måde at jeg ved meget mere end dem for de er som groet fast i fortiden faktisk næsten helt ude af nuet tænker jeg nogle gange fx angående tøj og opførelse er de i hvert fald helt ude i vej kanten synes jeg, ”ja der ved de jo faktisk ingenting nul og niks”.
Men jeg tror at det er sådan for alle at i starten er de ens forbilleder men senere bliver de lidt som de ”mindre kloge” for mig skete overgangen i teenage årene hvor jeg begyndte at føle mig mere og mere voksen og synes næsten at det er på tide at ”forlade reden” men hvis jeg skulle se realistisk på det ville det nok være alt for tidligt.
Det er gratis at oprette en konto