Jeg løb op til bussen. Jeg var nemlig kommet for sent op, så jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne. Da jeg nåede op til vejen, havde mine sko og det nederste af mit buskeben, fået en gråligt skær af grusvejen. Det støvede virkeligt meget, da jeg børstede mine buksebene. Der stod en grå støv sky ud fra mit ben hver gang jeg slog på den. Da jeg stod oppe og ventede på bussen, kom jeg i tanke om noget. Hvorfor jeg enligt altid kom for sent op til bussen. Hvorfor kunne jeg ikke bare stå det kvarter før op. Jeg står normalt op kl. 07:00, så hvis jeg begynder at stå op kl. 06:45 så ville jeg nok kunne nå det. Hvis jeg heller ikke gav mig så god til det hele, så ville det nok gå mere smerte frit. Det kunne da også godt været at jeg skulle tage cyklen op til vejen. Jeg har tros alt 1 km. op til vejen. Vi skulle have Dansk i de første 2 timer i dag. Men de timer har jeg jo ikke lavet lektier til. VI har en lære der hedder [NAVN A]. Jeg kan faktisk en historie om hende. Det var faktisk en fra min klasse, som det gik ud over. Vi var nede i fysik lokalet, da det skete. Det var at en elev ved navn [NAVN B], havde provokeret hende lidt. Lige pludseligt tændte hun fuldstændigt af. Hun Jagtede ham ned imellem alle fysik bordene, i mens de andre elever sad og arbejde med diverse syre. Da hun løb efter ham stod al syren ud til højre og venstre. Hun tog en glas saltsyre, og i det [NAVN B] åbnede døren for at flygte ud af lokalet, smed hun den efter ham. Men dog ramte hun væggen lige ved siden af ham og [NAVN B] fik en masse af det på tøjet, så der kom en masse huller hvor syren havde ramt. [NAVN B] gik selvfølgelig på kontoret i pausen og fortalte sin version af historien. Nu var klokken blevet 07:40, og bussen var ikke kommet endnu. Jeg kan tydeligt huske når far fulgte mig op til bussen, og den gang kom jeg aldrig for sent op. Men nu har jeg ham ikke til at gøre det mere. Da der var en spritbilist, som kørte ham ned på hans splitter nye motorcykel. Hvorfor gik han altid ud til den om aftnen, det var nok fordi at der havde han ro til at pudse den. Man skulle næsten tro at det var han lille baby, fordi at den brugte han meget tid på. Men det var en aften, hvor vi blev ringet op af politiet. De fortalte at far lagde på Hospitalet, fordi at der var en spritbilist som havde kørt ham ned. Mor var ude af den, og jeg var ikke helt gammel nok til at forstå det. Men jeg kan tydeligt huske dem morgner vi havde som en lille lykkelig familie. Far som kom ind og vækkede mig og spurgte om vi ikke skulle går ind og vække mor. Far kastede mig altid op så jeg landede ved siden af mor, så hun vågnede. Også når vi var på vej op til bussen, spurgte far altid om hvem der kom først op til vejen. Det gjorde far altid. Han løb altid fra mig lige til sidt, så hver gang jeg troede at jeg løb fra ham indhentede han mig altid til sidst. Og når vi stod oppe ved bussen, stod han og lavede ansigter. Det var altid en god start på dagen, dengang far var her. Hvorfor skulle den mand også sætte sig i bilen og køre, når hav havde fået noget at drikke. Hvis han ikke havde gjort det, ville vi nok stadig have de gode morgner. Men nu er der kun en mor til at støtte sig til. Man kan ligesom ikke lave de ting med en mor som man kan med en far. Man kan F.eks. ikke tage ud og spille fodbold eller tage ud og fiske med mor. Men i det, jeg står oppe og venter på bussen kommer der en ræv spankulerende over vejen. Jeg undrer mig over at den hverken har set mig eller lugtet. Den har en rustenrød farve, dog ikke spidsen af dens hale. Dens hale har en mørkhvid farve. Efter den kom dens 4 små under vraltede, de havde ikke fået den rustenrøde farve endnu. Deres haler var snehvide, ellers havde de en virkelig en postkasserød. Ungerne løber og leger, da de er nået over på den anden side. Sådan lagde Far og jeg også, dengang jeg var mindre. Far jagtede mig rundt i hele haven, nede på alle fire. Mor blev altid sur, fordi at far havde grønne knæ’ er. Han smed mig op i luften, så det gav et sug i maven. Nå nu kommer bussen, den var 10 minutter forsinket.
Det er gratis at oprette en konto