Hippokrates var en af de første lægekyndige der levede i Grækenland ca. 460 til 370 før Kristi fødsel på øen Kos i Middelhavet. Han er en af de første lægekyndige som man kender til, derfor regner man ham som lægekunstens ”fader” Nyuddannede læger sværger ”Hippokrates ed” om at øve deres lægegerning i overensstemmelse med høje etiske principper.
Hippokrates lavede en teori om, at legemsvæskerne slim, blod, sort og gul galde kunne være årsag til sygdom. Denne teori, kaldet humoralpatologien udbyggedes omkring år 200 af den romerske læge Galen med en teori om, at forholdet mellemlegemsvæskerne var bestemmende for et menneskes temperament. De fire temperamenterbetegnede han som det sangvinske, det flegmatiske, det koleriske og det melankolske temperament.
Det betød at han kunne se forskel på legemsvæsker og derved allerede kunne hjælpe med at kurrer sygdomme. Det betød også at man fandt frem til åreladning som en form for sygdoms behandling. I stedet for at man troede at man kunne kurrer lungebetændelse med at skære hul i blodåren og så tage noget blod ud
Det var en epokegørende opdagelse, som Hippokrates fandt. Da han dermed gjorde det muligt at forske i blod, slim, galdevæsker osv. Dette har bland andet haft stor betydning for Leukæmi og andre blodsygdomme. Ligesom det fik betydning for at man i dag kan give patienter blodtransfusioner ved traumer og blodsygdomme.
Det er gratis at oprette en konto