Tiden går hele tiden, ligesom man tror man har tid nok, er den gået. Har man så brugt den som, man ville eller er tiden bare spildt?
Hvad er spildt tid? Hvem definerer hvad der er spild af tid? Er det ikke noget jeg selv bestemmer? Hvem siger jeg kunne have udrettet noget bedre, i tiden der gik.
Tidsplaner der skal overholdes og ting der skal nås. I vores verden, har alle mennesker så travlt, og der skal nås en masse. Tid til familie, arbejde, venner, at sove, at spise, at lave lektier og ikke mindst pligter. Hvordan får man tid til det hele? Hvordan får man tid til sig selv? Noget af det, der gør at vi kan give os tid til alle de ting, noget der gør, at vi kan overskue at have tid til de ting, er da selvfølgelig at vi giver os tid til os selv. Giver os selv tid til at sidde ned, slappe helt af og tænke os om før vi stormer videre til det næste ærinde som vi føler os forpligtede til at skulle nå. Forpligtelse er også et stort underemne i emnet ”Tid”. Hvis ikke man følte sig forpligtet til familie, arbejde, fritid og den slags, ville verden se helt anderledes ud. Så ville man gøre det, som man selv havde lyst til og mente var det vigtigste. Men sådan er mennesket åbenbart, og heldigvis, ikke indrettet. For selvfølgelig gør vi det ikke kun af forpligtelse, men også af kærlighed til de mennesker, vi tilbringer tid med. Der er intet at sige til, at så mange mennesker bliver stresset. Mens vi her i Europa, har så travlt med at nå det hele inden tiden er gået, det er helt anderledes, i en afrikansk kultur. Her ser man ikke på tiden som noget der går, men som noget der kommer! Kan det være rigtigt? De står op om morgenen, når solen står op, man har sine sædvanlige pligter som den ”rolle” man er blevet tildelt(mand eller kvinde) og udfører den gennem dagen. Når mørket falder på går man til ro. Sådan er hverdagen bare, der er ikke noget stres og jag, som mange af os europæere har det med at gøre det til.
Det er gratis at oprette en konto