Dialekt, er det sprog man taler i den landsdel man kommer fra.
Vores dialekter er vel også en måde at de nuværende sprog har formået at overleve. I dag er alt det næsten udvisket, men man kan spore det hos nogle af de indbyggere som har boet meget længe i samme bydel. Der er klare forskelle i udtalen. Vi taler om det danske sprog, vort modersmål. Danske dialekter er ved at forsvinde, bl.a. som følge af sproget i medierne. Mediernes magt har stor indflydelse på den sproglige udvikling. Men der er intet der tyder på det danske er ved at forsvinde. Det ændrer sig, ligesom det altid hat gjort.
Der er måske mange ældre mennesker der ser kritisk på den måde vores sprog udvikler sig på, da de nok vil synes at Danmarks sprog er baseret på dialekter og at det skal være som det plejer. Det danske sprog er for mange bare noget som man benytter uden at tænke meget over det, men det er en stor del af vores danske identitet og deraf hvem vi er.. Sprog er noget vi bruger hele tiden, for at kommunikere med hinanden.
Til tider støder man på nye ord, som man ikke har hørt før. Dette kan der være forskellige årsager til, men hvorfor ændrer vores sprog sig på den måde? Det er der nok ikke noget facit på. Udviklingen i samfundet og verden omkring os har dog gjort at vi i stigende grad flyder sammen med andre lande og deres måde at tale på, derfor har mange udenlandske ord sneget sig i det danske, så som engelsk og latin. Det latinske ord bruges som ”lægesprog”. Der er mange former for lån i det engelske. Der er direkte lån og kombinerende lån. Direkte lån er ord som der overtages med fuldstændig samme betydning som i det sprog det kommer fra. Eks ”feedback” som betyder det samme. Kombinerende lån er ord hvor man kun oversætter det ene led i det engelske. Eks. ”grapefrugt” vi beholder grape og oversætter fruit til frugt. Og sådan foregår det hele tiden. Det bliver mere og mere nyt.
Det er gratis at oprette en konto