Holberg er blevet kaldt den danske litteraturs fader, og dette er ikke helt ved siden af. Hans forfatterskab rækker over flere tusind sider og dækker masser af genrer. Fra komedier, satiriske rejseromaner og til historiske og juridiske værker - alle ting, der i dag kan læses og nydes, men det er hans komedier, der i størst grad har beholdt deres popularitet.
Holbergs liv og KarriereHolberg blev født i 1684 i Bergen, som dengang var en del af Danmark. Hans far, der var oberstløjtnant, døde da Holberg var halvandet år, og moderen døde ni år senere. Holberg blev derefter opdraget af slægtninge. Med en far der var oberstløjtnant var Holberg bestemt til en militær løbebane, men på grund af hans boglige evner valgte familien at lade ham følge den intellektuelle vej. I 1702 blev Holberg optaget på Københavns Universitet, og to år efter havde han taget både filosofisk og teologisk eksamen. Men hverken vejen som præst eller lærer tiltalte ham, og han tog i stedet ud på en række rejser i Europa. Han besøgte Holland, England, Tyskland, Frankrig og Italien. Rejserne åbnede hans sind og gav ham nye øjne at se de hjemlige forhold med - men det ledte ham ikke til at skrive. I 1709 begyndte en akademisk karriere, og det var her han begyndte sit forfatterskab med at skrive historiske og juridiske værker. Hans mest betydningsfulde værk fra denne tid er
Det er gratis at oprette en konto