Frihed under ansvar: en personlig refleksion

Dansk skriftlig fremstillingFSA- Rasmus Thomsen9. B Ørbæk Skole

Mine forældre siger: - Frihed under ansvar, indtil det modsatte er bevist!

Det er selvfølgelig meget vigtigt at tage et ansvar, at lære at passe på noget man virkelig holde af.fx hvis du har et kæledyr, at du lære at passe på det, at det er dig der har ansvaret for at det har det godt, at dens bur er rent og så videre. At du begynder som lille at tage et ansvar, så du senere i livet kan tage ansvar for andre end dig selv, måske er man for lille som fem årig til at tage et ansvar, men der bør forældrene hjælpe, så man lære at klare det selv, så man kan tænke ud over sin egen skygge.Mine egne erfaringer, når man begynder at komme op i de store klasse, fx ottende, niende og tiende, begynder vi unge at gå til fester og komme lidt ud, det jeg mener, er at vi er blevet konfirmeret og er på vej op i de voksens rækker, derfor skal vi til ” at flyve fra reden” komme ud og mærke livet, på den måde må forældrene se om vi unge kan tage et ansvar for at passe på os selv, Vurdere om vi kan styre at blive fulde, og finde grænsen, hvis ens venner bliver for fulde, må vi træde ind og hjælpe, på den måde kan vores forældre se om vi selv kan tage et ansvar.jeg mener selv at jeg er fornuftig og ansvarsfuld nok, jeg finder grænsen, og ved selv hvor mine grænser er, jeg har måske ikke fundet dem alle sammen, men ved hvornår jeg har fået nok at drikke så jeg også selv ved hvad jeg laver, jeg kan fx ikke lide at være til fest, også ikke vide hvad jeg laver. Derfor, er det vigtigt at vi unge teenager lære at tage et ansvar, herhjemme har jeg ikke det store ansvar, ud over mig selv, at få lavet mine lektier, gøre rent på mit værelse, gå i seng, så jeg er frisk næste morgen, komme i skole, og sørge for at have en madpakke med, så man er frisk, og kan modtage undervisning.Men grænsen går selvfølgelig også over hvornår man har et ansvar, jeg føler selv at man skal tage ansvar overfor sine venner, at når de er til fester, at man måske skal sige, hov hov, nu har du vidst lige fået en del ind, måske du lige skal holde en lille pause, og hvis man kan se at en skal kaste op, at man lige går med og ser om vedkommende kan klare det selv. Jeg føler selv at grænse går ved hvornår man har, og skal tage et ansvar, hvis ens ven begår et indbrud eller stjæler en pakke tyggegummi fra Netto. Man kan ikke gøre så meget andet end at sige hov, det syntes jeg er dumt. Der må forældrene gå ind og hjælpe, men kan fortælle det til hans eller hendes forældre, men man vil jo heller ikke stikke ens ven, det er et svært punkt, os unge, vælger nok ikke at sige det, for vi vil jo ikke blive uvenner med vores ven/venner.