Jeg stiller mig ofte et specielt spørgsmål. Et spørgsmål der sætter mine tanker i gang. Jeg aner ikke hvorfor ordet overhovedet findes og hvorfor det skal præge mit liv. Når jeg høre ordet ansvar og at jeg skal tage ansvar for alt, så er det lige før at jeg skal til at rive håret af fra mit hoved.Der er mange ting jeg skal tage ansvar for. Det kan for eksempel være familie, venner, samfundet og ansvar for mig selv. Når jeg ser andre mennesker tage ansvar for næsten alt, så bliver jeg meget irriteret. Jeg kan ikke forstå at folk kan have lyst til at tage ansvar udover en selv. Lysten til at tage sig af de små i huset når mor og far ikke er hjemme. Lysten til at hjælpe en gammel mand over vejen når man kunne bruge tiden på at lave noget andet. Enhver mand burde kunne klare sig selv.
At have ansvar er ligesom at have en stor byrde på sin skulder. Der ligger en stor ansvar på mine skuldre. Jeg skal hente min søster fra børnehave, jeg skal handle i Brugsen og jeg skal dit og jeg skal dat. Alligevel føler jeg at det er mit ansvar og ingen andres. Jeg husker tilbage til dengang jeg var en lille rolling. Min mor og far skulle sørge for min opvækst, opdragelse, mit tøj, mine tænder og i det hele taget alt! Er det ikke på tide at jeg selv tager ansvar? Jeg skider grønne grise ved tanken. Kan jeg klare det? Har jeg modet? Jeg erindrer dengang hvor jeg boede i Yemen. Man skulle skaffe alt ting selv. Der var ikke var vand i huset så man skulle ned og hente det fra brønden hver tredje morgen. Det var mit ansvar og jeg elskede det. Jeg elskede at have en stor del af alt ansvaret for familien på mine skuldre. Jeg havde selvtillid og stor ansvarsfølelse. Men hvorfor har jeg ikke den følelse længere? Har Vestens ungdomsforbandelse ramt mig? Er jeg ligesom alle andre unge her i Norden?Jeg stiller mig ofte et specielt spørgsmål. Hvorfor skal jeg tage ansvar over for andre end mig selv, når jeg alligevel er liberalist? Enhver er jo sin egen lykkes smed.Slut
Det er gratis at oprette en konto