Referatet er meget vendt i mod historien, og de små væsentlige ting, vil komme senere i præsentationen. Bogen starter med at man hører at dommeren er druknet. Der bliver skrevet en nydelig nekrolog, hvori der dog ikke nævnes noget om slutningen af dommerens liv, som både var kaotisk og skandaløst.
Dommerens kone Elise tager ud til sin svigerfar - advokat Herzberg, som bor på plejehjem, for at fortælle at dommeren frygtes død. Herzberg er en gammel senil herre, der hører dårligt og som ikke mindst har svært ved at forstå det, han hører. Det lykkedes ikke Elise at fortælle at dommeren er druknet, idet at beskeden ikke siver ind hos Herzberg. Elise har et godt øje til overlæge Klausen, hvilket Dommeren udmærket er klar over, men hvilket ikke generer ham, men som han tværtimod til Elises irritation, finder lidt komisk.
En kold og mørk oktober dag kører Dommeren ud til det sted, hvor han plejer at svømme. Her møder han bundgarnsfiskeren Antonsen, som han snakker ganske kort med. Dommeren undskylder sig med at han hellere må skynde sig i vandet, pga. de kolde omstændigheder. Antonsen tager så hjem og tager sig en lur. Da han vågner, går han en tur ned til stranden, for at se til sin båd. Han ser at dommerens ting stadig ligger på stranden og går op på parkeringspladsen, hvor dommerens bil står. Antonsen var den sidste der så dommeren i live. Antonsen snakkede herefter med sin kone om hans bekymring til dommerens forsvinden, og kontakter herefter politiet. Deres søgen gav ikke noget resultat og de konkluderede at dommeren nok var druknet og ført væk af den stærke understrøm.
Det er gratis at oprette en konto