Bogen ”Barndommens gade” er en skildring af det hårde Vesterbro miljø i starten af 1930’erne, og den handler om pigen Ester, der bor i det indre København i et typisk, fattigt arbejderhjem med sin far, som tjener penge til familien, sin mor der går hjemme og storebroderen Carl.
Bogen er delt op i tre dele, der hver især repræsenterer tre perioder af Esters liv fra hendes korte barndom og hendes udvikling til at blive en voksen kvinde. Første del handler om hendes barndom fra 12-årsalderen til hendes konfirmation. I skolen er hun er hverken særlig fagligt begavet eller særlig populær, og derfor kaster hun sig ud i dumdristigheder som at tegne tegninger af læreren på tavlen og gemme sig i skabet, når timen starter. Ester plages gennem sin barndom af angst, som hun mærker, når hun er alene, især om aftenen når det er mørkt. Hun er aldrig rigtig glad, men sammen med sin bedste veninden Lisa kan hun få afløb fra de mørke tanker ved at rende rundt i gaden og stjæle slik fra købmanden.
I anden del hører vi om Esters ungdom, da hun går ud af skolen og får job på et pensionat. Hun har imidlertid mistet kontakten til Lisa, men møder hende tilfældigt på gaden en dag, og finder ud af, hun er ansat i et hus lige i nærheden af pensionatet. Ester går med Lisa selvom det er midt i arbejdstiden og efter at havde været der i flere timer, får hun så dårlig samvittighed, at hun ikke tør vende tilbage til pensionatet men i stedet fortæller sin mor, at en af pensionærerne prøvede at kysse hende, og hun derfor aldrig vil vende tilbage dertil.
Det er gratis at oprette en konto