May var på vej til Amsterdam. Hun skulle over og besøge sin vidunderlige kæreste, Wim. Flyet gik allerede indenfor den næste time. Fly turen gik strålende, og hun var fremme efter nogle timer. Hun tog hurtigt en taxa ind til det indre Amsterdam, for at komme i god tid. Hun skulle bo i lejlighed med sin kæreste. Men inden hun tog hen til ham, smuttede hun forbi en café for at ryge jetlaggen ud, May var nemlig altid en smule dårlig efter en tur med flyet.
Et par timer efter dukkede Wim op. Han havde siddet derhjemme og ventet på hende, men hun var aldrig kommet, så han var gået ned til dét sted hvor man altid kunne finde hende. Hendes lange brune hår var blevet filtret af den kraftige vind der hele tiden fløj gennem hendes hår. Hun sad sammen med alle de andre junkier, der allerede var nået så langt ud at de ikke havde noget tilbage. Wim stod og kiggede på hende. Mays store blå øjne fangede hans blik og hun mærkede at der var en hvis usikkerhed over det blik han sendte. Han rakte hans store maskuline hånd frem og greb fat i hendes arm. Det gjorde ondt og hun klagede over det, men han var ligeglad. De gik hjem til Wim. Han havde gjort klar til at hun skulle komme. Hans store dreadlocks afslørede lidt hvordan stilen i rummet var. Luften var tyk af røg fra de mange joints der var røget gennem tiden i den lille lejlighed. Wim skubbede May gennem døren og fulgte efter med slæbende fødder. Han tog fat i hendes arm og nev hende hårdt. May skreg højt af smerte. Hendes ellers så rolige kæreste var pludselig blevet en helt anden. Han tog fat igen. Endnu hårdere, nev han hende nu i armen. Hans øjne stod nu næsten i flammer, imens han gav et skummelt smil fra sine læber. May fangede hans blik og følte hendes øjne gik i brand. Forvirret og chokeret prøvede May at løbe ud til hoveddøren, men May kunne hverken finde hoved eller hale, i den lille lejlighed. Det var pludseligt som om at lejligheden havde forandret sig, blevet mørkere, større, og hun lagde også mere mærke til lydene omkring hende. Lyden fra en kniv som skærpes fløj igennem ørene på hende, og der forstod hun hvad han var ude på. Bange, og helt ude af sig selv listede hun ud af stuen og så skyggen af kniven som Wim bar i hånden. Hendes navn blev gentaget flere gange af ham, og han lod kniven køre hen ad væggen, så det gav den mest ubehagelige lyd. Mays hoved blev fyldt med tanker, om hvad der mon var grunden til at Wim var blevet vanvittig. Længere fremme stod et stort klædeskab, som hun listede forsigtigt hen til og hoppede straks lydløst derind.
Det er gratis at oprette en konto