1 / 3 sider - klik for at bladre

Husmår og mælkebøtte: biologi og anvendelse

  • Biologi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 7
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Husmår og mælkebøtte: biologi og anvendelse er en biologi-opgave fra 2009 til 9. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 3 sider (896 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 27. juli 2010.

Opgaven præsenterer en grundig gennemgang af husmåren (Martes foina), herunder dens fysiske kendetegn, forvekslingsmuligheder med skovmåren, biologi og levesteder. Desuden beskrives mælkebøtten (Taraxacum vulgare) som en vigtig dansk lægeurt, dens variation, dyrkning og omfattende medicinske anvendelser.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Informativ og velstruktureret beskrivelse af husmåren og mælkebøtten, med detaljer om biologi og medicinsk anvendelse. God som opslagsværk.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • husmår
  • lægeurter
  • martes foina
  • mælkebøtte
  • naturmedicin
  • pattedyr
  • plantebiologi
  • rovdyr
  • taraxacum vulgare

Husmår (Martes foina)Klasse: Pattedyr (Mammalia)Orden: Rovdyr (Carnivora)Familie: Mårfamilien (Mustelidae)Kendetegn: Husmåren er ca. 70 cm lang, heraf udgør halen de 25. Vægten er 1,3-2,3 kg og med en skulderhøjde på 12 cm virker den tungere, mere lavbenet og en smule mere kluntet end skovmåren. Pelsen er mørkebrun med hvidgrå underuld, som skinner tydligt igennem dækhårene. Den karakteristiske hvide eller hvidlige halsplet løber ud på det øverste af forbenene.Forveksling: Kan forveksles med skovmåren, der dog som regel har en gullig halsplet, der ikke strækker sig ud på forbenene. Desuden har skovmåren brunlig underuld. Husmår har desuden kortere og smallere ører og er mere lavbenet end skovmår. Det er overordentlig svært at skelne husmår fra skovmår i felten.Biologi: Husmåren parrer sig i juli-august, hvorefter ungerne fødes ca. 9 måneder senere, omkring april. Kuldstørrelsen varierer normalt fra 2-5. Smågnavere og spurvefugle udgør hovedparten af husmårens føde, som iøvrigt er meget alsidig sammensat, idet den tager hvad det pågældende område og tidspunkt på året byder på. Især frugter og æg har formodentlig en vis sæsonmæssig betydning.Levested: Husmåren træffes omkring bebyggelse, hvor den både på landet og i bymæssig bebyggelse kan slå sig ned i skure og udhuse og på loftet i beboelses- og sommerhuse. Træffes også hyppigt i skoven, hvor den til forskel fra skovmåren færdes meget på jorden og tager jævligt ophold i risbunker og brændestabler.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver