Brevet hjem: En fars flugt og søgen efter sig selv

Det er godt nok to år siden, at jeg gik ud for at hente mælk, men jeg husker stadigvæk de få ord som betegnede mit endegyldige farvel:” Elsker jer alle” sagde jeg og lukkede døren i. Jeg ventede ikke på at I skulle svare, fordi jeg vidste at et eneste ord fra jer, ville få mig til at ændre mening om at flygte fra alting, og ikke se mig tilbage.

I har nok tænkt over, hvad der fik mig til at gøre sådan en ugerning. Var jeg træt af livet? Kedede mit job mig? Havde jeg en affære? Ingen af delene. Svaret var at jeg havde bestemt mig flere måneder før, at jeg bare ikke hørte til i Danmark. Jeg følte mig tom indeni, følte bare jeg skulle væk. Bare væk så langt som overhovedet muligt. En anden grund var at vi to, Mette, af uforudsigelige grunde, bare ikke klingede sammen mere, som da vi var nygifte. Du ved da vi syntes at jeg var Yin og du var Yang, og vi kunne se en fremtid sammen. Og så besluttede jeg bare at gøre det. Ikke at dagen havde nogen speciel betydning. Chancen var der bare lige pludselig, og så åbnede jeg døren.