Turgotryk i kartoffel: undersøgelse af faktorer

Formål med øvelsen er at undersøge hvilke faktorer der kan få turgotrykket hos en kartoffel til at ændres.

Indledning

Urteagtige planters stivhed, stilling og form er en følge af cellernes saftspænding eller turgotryk, dvs. det tryk som celleindholdet udøver på cellevæggen samt cellevæggens konsistens. Turgotrykket skyldes forskellen i mængden af opløste molekyler i cellen og dens omgivelser, hvilket bestemmer vandmolekylernes tendens til at vandre ind og ud af cellen.

Materialer og Metode

Kartofler (store, bagekartofler)

Sucrose (eller alm sukker) opløsninger (0,2M, 0,4M, 0,6M – 75 ml af hver). (1M sucrose-opløsning = 342 g sukker/L)

Petriskåle , 100x20 mm, 4 stk.

Bægerglas, 250 ml

Måleglas

Kniv, korkbor, køkkenrulle, køleskab,

Vandfast filtpen, millimeterpapir, linial

Papunderlag 10-15 cm på hver led.

Vi skærer 5 lige store stykker kartofler (bruger et korkbor til at lave pomfritter). Vi måler og vejer stykkerne og notere det ned. Herefter putter vi stykkerne i hver sin petriskål mærket hhv. 0,0 M, 0,2 M, 0,4 M, 0,6 M og 1,0M.

Det står for molariteten, altså hvor stort sukkerindhold der er i opløsningerne, som bliver fordelt i de 5 petriskåle, så kartoflen er dækket.

Efter ca. 24 timer tages kartoflerne op og måles igen. Vi beregner ændringen og afsætter disse størrelser som funktion af molariteten på mm-papir.