Afskeden

Det var en kold vinterdag, mor stod i køkkenet og lavede mad, hun fløjtede og sang. Mine søskende var ude og lege i sneen. Jeg selv sad og strikkede på en sweater, det var min mors julegave. Vi skulle holde jul sammen med onkel i år. Han boede på en herregård, han tjente rigelig med penge, så vi behøvede ikke at tage noget med. I år skulle vi have And, brune kartofler, rødkål, flæskesteg, brun sauce, æble med gelé, vin og dessert. Ja det skulle blive den bedste jul nogensinde havde mor fortalt. Jeg blev helt sulten bare ved tanken, det duftede ude fra køkkenet. Da blev jeg pludselig meget sulten og måtte undersøge hvad vil skulle have til aftensmad. Jeg gemte sweateren, strikkepindene og garnet under det løse gulvbræt. Vi skulle have suppe, hønsekødsuppe. Det var min livret, jeg slikkede mig om munden. Mor smilede bare sødt til mig og fløjtede videre. Min far var rejst til Amerika får 5 år siden, min mor sagde at det var ligegyldigt med ham. Han spiste alligevel alt maden. Men jeg vidste at hun savnede ham, inderst inde. Han havde bygget vores hus, onkel havde betalt det. De små kom ind fra kulden, de havde alle tre drypnæser. De snakkede om hvor stor deres snemand nåede at blive. Overdrivelse fremmer forståelsen. De havde bildt mig ind at han var 4 meter høj og var brædder end det gamle store bøgetræs stamme. Jeg tørrede deres næser, og hang deres tøj op. Det var som at jeg havde overtaget fars rolle i familien. Jeg skulle tjene penge, tale for familien og passe på huset. Fru. Jensen var meget skrap, hun hunsede altid rundt med mig. Jeg skulle gøre rent, støve af, vaske gulv, vaske op, rydde op og holde orden i hendes hus. Selv hendes mand Hr. Jensen blev der hunset med, han er læge her i sognet. Og er en meget accepteret mand. Ingen kunne sige ham imod, lige bortset fra hans kone. Som ingen kunne lide. Jeg arbejdede der hver dag, fra 06.00 til jeg blev færdig. Det kunne tage lang tid at gøre rent i sådan en stort hus, nogle gange kom jeg først hjem ud på natten.