Historien har en stor mængde mimesis i sig, fordi den sagtens kan genkendes til den normale verden. Selvfølgelig kan folket genkende diverse følelser. Historien ”Kunsten at græde i kor” kan være taget direkte ud fra sagen i Tønder hvor diverse unge bliver misbrugt seksuelt. Rigtig mange mennesker vil efter den sag genkende, hvordan det var, da de hørte nyheden. Samt hvor fortabt børnene havde været, hvilket vil sige at de kan identificere sig med børnene, og det de har været igennem. At de kan sætte sig i børnenes sted, og bygge et had op til de personer der kan finde på, at gøre sådan noget mod uskyldige børn. Derfor blev det os en katharsis da det kom, at børn er blevet misbrugt, og derved kan myndighederne gribe ind, og skabe et bedre hjem et andet sted til disse børn. I historien kommer det frem at faderen har ”lagt i sofaen med Sanne” og derved kommer det ud til andre, at her er foregået noget, som fører til fængselsstraf, og derved en bedre tilværelse for børnene fremover.
De taler med denne sønderjyske accent, hvor der er en person som siger et eller andet, hvor efter der er en person der svare. Specielt hvis faderen Henry taler, jamen så lytter alle efter ham, og når han har sagt noget i familien, så er der ingen, der stiller sig op imod ham, tværtimod, hvilket viser han er overhovedet i familien. De taler tit i en meget hård tone, meget streng for at få deres sagt igennem. Det virker nogle gange som om, at nogle af personerne virker respektløse i deres dialekter. Det ikke som sådan gammeldags sprog. Der er derimod brugt ord som alle forstår.
Det er gratis at oprette en konto