'Kunsten at græde i kor', analyse

Skrevet af Erling Jepsen.Skrevet og udgivet 2002 af Borgens Forlag.Erling Jepsen.Erling Jepsen er en dansk forfatter og dramatiker. Han er født i Sønderjylland i en lille by ved navn Gram, i 1956. Han har skrevet nogle skuespil som alle har været en blanding mellem noget tragisk og noget komisk. Det mærker man også i ”Kunsten at græde i kor” som delvist er skrevet som en selvbiograf. Erling Jepsen er meget åben om sin barndom som man kan fornemme på ”Kunsten at græde i kor”, ikke har været så god. Nogle af hans nyeste værker er blandt andet, ”Hovedløs sommer” fra 2011 og ”Den sønderjyske farm” fra 2013. Han mest populære roman er ”Kunsten at græde i kor” som også er blevet filmatiseret. Referat af ”Kunsten at græde i kor”

”Kunsten at græde i kor” handler om den 11 årige dreng, Allan og hans familie som består af hans far, mor, og søster, Sanne. Han har også en bror ved navn Asger, men han er flyttet hjemmefra så ham ser vi ikke så meget til i bogen. Igennem hele bogen følger vi Allan som konstant prøver at få hans store forbillede i bedre humør, nemlig faderen. Da faderen har psykiske nerver, er det et stort problem for Allan at muntre ham op, men han prøver alligevel. Nogle af de ting der muntre ham op er at sove med Allans søster Sanne, på sofaen hvilket fører til incest i familien. Ting som dette, er det der lige så stille for familien til at falde fra hinanden. Jo mere faderen sover med Sanne på sofaen, jo dårligere får hun det og ender med at blive psykisk ustabil. En anden ting der gør faderen i bedre humør er når han holder taler til begravelser. Og da de rammer en tid hvor der ikke er nogen der dør i byen, så beslutter Allan sig for at lave en ”dødsliste”, hvor på han skriver navnene på de personer, vis død ville røre hans far mest. Han overvejer selv kort at slå disse personer ihjel, men gør ikke videre noget ved de tanker. Til gengæld deler han tankerne med sin psykisk syge søster, hvilket senere hen viser sig at være en dårlig ide. Af mystiske årsager begynder personerne på Allans liste at dø og men finder så ud af det er søsteren der dræber dem, efter hun er blevet psykisk syg. Igennem hele bogen prøver Allan at holde sammen på den lille familie, men det ender med at Sanne bliver sendt i familiepleje og så er de kun Allan, hans far med psykiske nerver og hans lille nervøse mor. Det ender med at faderen forsøger at begå selvmord. PersonkarakteristikTil personkarakteristikkerne har jeg valgt at fokusere meget på at fortælle om Allan og en smule mindre på de andre karaktere i bogen.Det gør jeg fordi det er ham vi følger igennem hele bogen.Allan:Romanens hovedperson og fortæller er en 11-a?rig dreng, Allan, der bor med sin familie i et lille sønderjysk samfund. Familien består af far, mor, drengen, hans søster og en ældre bror, Asger, der er flyttet hjemmefra. Vi får ikke oplyst morens og farens navne. Søsteren Sanne er tre år ældre end Allan, der er 11. Familien har en lille købmandsforretning, som er dens eneste indtægt udover at faren også? tjener lidt på? at køre med mælk. Moren er hjemmegående. Allan og Sanne går i skole. Der er sparsomme ydre beskrivelser af familiens personer. Vi får det meste at vide gennem handlinger, direkte tale og drengens tanker. Vi får heller ikke noget direkte at vide om romanens jeg-fortæller, men ud fra hans handlinger lærer vi ham at kende. Religionen har fået en stor betydning for drengen. Han har fået et billede af Frk. Port, der forestiller ærkeenglen Gabriel, som han har hængt over sin seng. Ved siden af Gabriel hænger et billede af Tarzan. Disse to figurer smelter i drengens bevidsthed sammen til en, Hr. Gazan Tarriel, som hjælper drengen igennem de svære tider. Dette er især nødvendigt, når han prøver at holde sammen på? familien, der konstant tyranniseres af faren. Største delen vi hører om får en til at tænke at uden Allan ville familien falde fra hinanden. Han ser oftest det gode i folk, som for eksempel i faren som egentlig bare gør det svære for familien at holde sammen.