Lørdag aften - Biografen - Forsinkelsen - Det første kys
Under Kastanjen
Han besluttede sig for at gå over til hende, det føltes som en evighed for ham at komme derhen. Daniel kendte hende fra parallelklassen, hun hed Siri. Han nåede hen til hende, satte sig ved siden af hende og spurgte hende om der var noget galt. Han kunne se på hendes øjne, at hun kæmpede for ikke at græde. Hun sagde, der ikke var noget galt, men han kunne se løgnen i hendes øjne, så han spurgte, om det var noget med skolen. Hun tav i nogle sekunder, hvorefter hun sagde, at det var gårsdagens skænderi mellem forældrene, der nagede hende. Det havde stået på i nogen tid nu, nogle uger, og det blev værre dag for dag, og aftenen før var det gået helt galt, de råbte og skreg over alt mellem himmel og jord. Faderen havde, med spyt flyvende ud af munden som en tsunami, råbt, at han knoklede mindst 10 gange mere end moderen. Siri fortalte, at moderen havde svaret skarpt igen og havde skreget, at han aldrig lavede noget derhjemme, når han kom hjem fra arbejde, satte han sig bare i stolen og så fjernsyn, han rejste sig først, når maden var klar, hvorefter han satte sig ind i stolen igen. Selvom vinden fik hendes hår til at omslutte det meste af hendes ansigt, kunne han alligevel se, at hun var tæt på at græde, hun snøftede. Hun begyndte at fortælle videre om at faderen havde slået moderen, efter det hun havde sagt, og efterfølgende havde han marcheret ud af døren og smækket den i så hårdt, at hun fik et kæmpe chok. Så nu frygtede hun at de snart skulle skilles.
Det er gratis at oprette en konto